Økologiske kaffebønner Peru El Palto fra Nord Roastery.
El Palto er en sammenslutning af økologiske kaffefarmere fra Utcubamba regionen i Andesbjergene i den nordlige del af Peru, hvor kaffen gror imellem 1300 og 1800 meters højde.
Kaffen er 100% Arabica-bønner, bestående af sorterne Caturra, Typica og Catimor.
Høstsæsonen i Peru går fra juli til september, og så snart bærret er høstet, adskilles bær og kaffebønne, hvorefter kaffebønnerne ligger og tørrer i solen.
Alt sammen noget, der er med til at give kaffen en rund og mild smag, med noter af mælkechokolade og Appelsin.
En let drikkelige kaffe, som både egner sig godt til alm. filterkaffe, men også til espresso, latte og andre mælkekaffer.
Kaffen fragtes og opbevares i CO2-neutralt emballage og kaffeposen består af én type plast, der gør den lettest muligt at genanvende, modsat mange andre kaffeposer der ofte er en kombination af flere materialer.
Vægt: 300 g
Historien bag kooperativet El Palto/Jumarp:
Asociación de Productores Cafetaleros Juan Marco “El Palto” – kort sagt JUMARP – blev grundlagt af José Carranza Barboza i 2003 sammen med 35 andre småbønder.
De skabte foreningen ud fra et ønske om at udvikle en ny model til dyrkning og eksport af kaffe.
I 2012 lancerede JUMARP “El Palto” et ambitiøst program for kvalitetsforbedring blandt sine medlemmer. De fik Funding fra bl.a. Fairtrade, økologiske organisationer og regeringen, samt var selv medfinansierende blandt medlemmerne selv.
I 2012 igangsatte man en lang række tiltag for at forbedre den generelle kvalitet af kaffen, bland cooperative medlemmer. Blandt andet opbyggede man tørringshuse på de enkelte farme.
Ved at gå sammen og ved at opnå en lang række certificeringer, her i blandt i forhold til økologi, ønsker de at garantere en stabil indkomst for deres medlemmer og forbedre samfundets levestandard.
I dag er de ikke mindre end 188 medlemmer, som alle fremstiller økologiske certificerede kaffe.
En af foreningens prioriteringer i de sidste to år har været øget produktivitet. For at opnå dette investerer JUMARP halvdelen af den fortjeneste de har opnået, i styrke sorterne og konvertering til økologiske landbrugsmetoder.
En fond til uddannelsesprogrammer og opførelse af skoler modtager også en stor del af fortjenesten, og den resterende del går til betaling af foreningens faste personale.